1. søndag i advent samles hele Skamstrup om at tænde lyset i byen og fejre at julemåneden begynder. Vi mødes kl. 16 ved møllen til en sang og varm kakao. Så går vi til kirken til, hvor vi synger kendte glade julesange, og herefter går vi fakkeltog til forsamlingshuset, hvor der serveres saft, gløgg og æbleskiver. Velkommen til alle, store og små! Arrangementet er et samarbejde mellem Møllelauget, Kirkerne i Mørkøv og Foreningen Skamstrup og Omegn. Se flyeren her.